torsdag den 20. december 2012

Julesmåkager

December er lig med bagning - masser af bagning!! Selvfølgelig skal der bages småkager, så jeg har været i køkkenet igen!
Her er det Svenske Chokoladebrød fra Karolines kogebog - opskriften findes her: arla.dk
Bagved ses mine fine humørnisser frs glaspusteriet i Silkeborg - De har SÅ mange flotte ting. Jeg har været så heldig, at få mine foræret af nogle søde kollegaer :-)
Fedtebrød er et MUST hjemme hos mig til jul :-) Det minder mig om min barndom, hvor min mor altid bagte dem og min far og jeg prøvede at smutte usete forbi køkkenbordet og spise enderne!!!

Vanillekranse som de blev bagt i 1866...-Ja, den er god nok!! Denne opskrift er fra Den Gamle By i Århus som uden tvivl laver Danmarks bedste vanillkranse!! I opskriften bruges der bitre mandler, som jeg købte ved Specialkøbmanden. Opskriften på vanillekransene findes på flere hjemmesider - jeg fandt min i Hendes Verden
Herfra ønskes I alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR :-)

Varm kakao i den kolde tid...

Når det er december, der er hvidt af sne udenfor og julelysene lyser gader og haver op, er der ikke noget bedre, end at lave en varm kop kakao ;-)
Jeg har i den lokale kaffe-shop købt disse færdige "chokoladespyd" - Man kan også lave dem selv, hvis man skal hygge om det - det kræver bare lidt tålmodighed....så jeg købte mine!!! Jeg drikker normalt ikke sødmælk, men når mælken skal varmes og der skal smeltes chokolade i, synes jeg simpelthen den er bedst til formålet.

Mmmmm...varm kakao og hjemmebagt vanillekrans - SÅ er det jul :-)

onsdag den 5. december 2012

Julekonfekt

Når december står for døren, skal der selvfølgelig laves konfekt :-) Så en hel fridag blev brugt i julens tegn og der blev trillet, formet og rullet!! Nu er der også mere end rigeligt til resten af måneden, -selvom der også er blevet delt ud til mine forældre og kollegaer!!
Der er marcipanbrød, kokoskugler, cornflakestoppe med både hvid og mørk chokolade, nougatrsnitter, chokoladekugler med skovbærmarcipan og meget mere :-)
Så er det december!! :-) Julmusikken har kørt for fuld udblæsning og sne udenfor -DET er hygge :-)

Stjerner med hvid og mørk chokolade - Hurra for silikoneforme!!
I ØNSKES ALLE EN GLÆDELIG JUL :-)

onsdag den 7. november 2012

Movember Cupcakes

November er officiel Movember måned, hvor der i hele landet sættes fokus på prostata kræft,  ligesom oktober hvor der er fokus på brystkræft.
Movember er en sammentrækning af moustache og november.
Så der skulle selvfølgelig laves Movember Cupcakes!! Opskriften på kagerne har jeg fundet Her.
Ovenpå kagerne har jeg lavet flødebolleskum:
125 g sukker
35g vand
55 g glykosesirup
70 g past. æggehvider
10 g sukker
10 g frysetørrede hindbær

Kom vand, glukosesirup, sukker og vanille i en gryde. Kog massen op til det når en temperatur på  115 grader.

Når massen har en temperatur på ca.110 grader, piskes æggehviderne og sukker.

Mens røremaskinen kører på fuld kraft, heldes den varme sukkermasse ned til de piskede hvider og sukker i røreskålen. Sukkermassen hældes ned i skålen i en stråle og nu skal flødebollemassen bare piske ca 7-10 minutter, til den er helt stiv.
Herefter puttes massen i en sprøjtepose med en tylle og sprøjtes ud på kagerne.

Da jeg skulle lavde det lille mustace Smeltede jeg lidt chokolade og kom det i en frysepose. Jeg tegnede et overskæg på et stykke papir og lagde et stykke bagepapir ovenpå skabelonen og tegnede op med chokolade til jeg havde det antal jeg skulle bruge.
De blev lagt i køleskabet, til de var helt kolde og klar til at sætte på kagerne.
Værsgo - Movember Cupcakes! :-)








søndag den 28. oktober 2012

Fætter-kusinefest

Vi skulle holde fætter-kusinefest på min mors side og jeg havde fået til opgave, at lave kagen :-) Hvad kunne være mere passende end en kage med et billede af vores bedsteforældre? :-) Jeg fik lavet et sukkerprint, der kunne passe til en springform og besluttede at bundene skulle være prinsessekage. Opskriften findes Her. Fyldet blev chokolademousse og ferskenmoussse.
Pynten skulle bare være helt enkelt, så der var billedet der var i fokus :-)


søndag den 14. oktober 2012

1 Års fødselsdagskage

Når man bliver 1 år, skal det fejres med manér! Min veninde fra folkeskolen skulle holde fødselsdag for hendes datter og ville gerne selv slippe for kage-bagningen, så jeg sprang til for at hjælpe!!
Lille Liv´s forældre havde valgt Drømmekagebunde med chokolademousse og hindbærmousse.
Derudover måtte der gerne være en masse farver på kagen. Synes selv de små hjerter blev rigtig fine og så med elefanten på toppen, farverne og de lyserøde perler - en rigtig pige-kage :-)

Citronmåne

Den klassiske Citronmåne fra Dancake skulle udfordres!! Så jeg har studeret opskrifter i lange baner på internettet! Der er mange varianter, både med og uden marcipan i dejen, så var lidt i tvivl hvad jeg skulle. Jeg besluttede mig simpelthen for, at købe en Dancake citronmåne for at prøvesmage!! Derefter var valget let og faldt på en opskrift uden marcipan.
Ingredienser:
250 gram smør
250 gram flormelis
4 æg
250 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
4 spsk citronskal
4 spak citronsaft, friskpresset
Glasur:
2 æggehvider, pasteuriseret
2 spsk citronsaft, friskpresset
200 gram floumelis
Smør formen, der må ikke være usmurte steder på formen.

Pisk smør og flormelis hvidt. Tilsæt æg, et af gangen. Rør ikke for meget, ellers skiller dejen. Vend mel og bagepulver (der på forhånd er blandet sammen) i dejen, og tilsæt derefter citronskal.

Kom dejen i en springform ca. 26 cm i diameter, og bag den i en forvarmet ovn i 25 minutter ved 200 grader C alm. ovn.

Afkøl kagen i 5 minutter inden den vendes ud på en rist oh lægges i press, så den bliver lige, når den skæres over i to måner!!

Glasur:
Rør æggehviderne med flormelis. Tilsæt citronsaften. Massen skal være tyktflydende.

Resultetet blev overraskende godt! Jeg vil dog til en anden gang lige bage min 5 minutter mindre, end der står i opskriften (30 min.), da jeg synes den blev en anelse for tør. Så det er rettet til i opskriften ovenfor! Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har bagt Citronmåne, den er langt bedre end dem man kan købe :-)

søndag den 30. september 2012

Linse Bryster!!

Hva skal en ung herrre have på hans 30 års fødselsdag?? Kæmpe storre Linse bryster!! Det var hvad opgaven lød på - jo større jo bedre!! Her er det igen Drømmekage bunde valget faldt på, med chokolademousse og Hindbærmousse :-)


For at det ikke kun var bryster - Hvilket med garanti ikke havde gjort fødselaren noget!!- blev der også lavet lidt krop/hals!!

Det kan være lidt svært at se på billedet, men de er altså MEGET storre!!

tirsdag den 25. september 2012

Bilkage..

Jeg havde fået til opgave, at lave en bil-kage til en 30 års fødselsdag. Fødselaren er helt vild med biler og mudder, og har selv en blå en af slagsen. Derudover har han fundet ud af, at han skal være far for første gang, så det synes jeg der kunne være sjovt at kombinere :-)
Jeg valgte at lave Den der du ved nok som bund, da det gerne måtte ligne mudder/jord bilen stod i.
Bilen er også lavet af samme kage og lagt sammen og smurt op med smørcreme.
Bilkage og far.....Hmmm...jeg gjorde mig mange overvejelser over, hvordan jeg kunne strikke det sammen!! Så slog det mig pludselig: Et vejskilt, selvfølgelig!!
Nummerpladen blev med fødselarens navn, både foran og bagpå :-)
Det blev også til et par små baby-futter :-)

søndag den 9. september 2012

På blåbærjagt!!

Når man som jeg, bor tæt på skoven, er det med at udnytte når der kan plukkes bær! Så selvom det var sidst på sæsonen, begav jeg mig ud for at plukke Blåbær :-) Det blev til 350 gram - udover dem jeg spiste imens ;-)

Når jeg så havde brugt tiden på at plukke de dejlige bær, skulle jeg jo næsten også bruge nogle af dem til at bage!! Så jeg fandt en opskrift på blåbærtærte på Alletiders Kogebog ( En genial hjemmeside, med alle slags opskrifter) Blåbærtærte
Det var som om, den smagte bedre, når man vidste at bærrene var helt frisk plukkede!!
Mums! lige med en lille smule Creme Fraice rørt med vanillesukker ;-)

Den der du ved nok...

Når man laver en del kager med fondant, kan det på et tidspunkt godt blive lidt for meget! Så da jeg var i bagehumør, besluttede jeg mig for, at bage "Den der du ved nok" - JA- det hedder den! Da jeg var lille og skulle holde fødselsdag, var det altid den min mor bagte sammen med en vandbakkels-kone. Så det er minder!! :-)
Opskriften fik jeg af min mor, som har fundet den i et gammelt FEMINA blad for mange år siden, hvor en dame har sendt den ind til bladet. Dengang blev man honoreret med 200 kr, hvis ens opskrift blev trykt!!
Den skal I selvfølgelig ikke snydes for:
500 gram sukker
4 æg
3½ dl mælk
450 gram mel
4 tsk vanille
3 spsk kakao
4 tsk bagepulver
300 gram smeltet margarine
Sukker og æg piskes godt. Mel, vanille, kakao og bagepulver blandes og hældes skiftevis med mælken i dejen. Til sidst røres den smeltede, afkølede margarine i.
Bages i en bradepande ca 28x41 cm ved 190 grader i 20-25 minutter på nederste rille i ovnen.
Kokosglasur:
200 gram margarine
7 spsk færdiglavet kaffe
2½ spsk kakao
3 tsk vanille
100 gram kokosmel
375 gram flormelis
Alle ingredienser til glasuren varmes i en gryde og påsmøres kagen når den er afkølet ( Behøver ikke være helt kold)

onsdag den 5. september 2012

Kage til tvillinger

Min fætters tvillinger skulle fejre 1 års fødselsdag og i den anledning, skulle jeg lave kagen. Da de har en dreng og en pige, havde jeg lidt udfordringer med, hvad farve kagen skulle have,- for kunne jo ikke lave den helt lyserød, eller helt lyseblå. Der skulle være noget for dem begge!  Så derfor kom jeg på at dele kagen så der var "en halvdel" til hver!
Bundene er drømmekagebunde og fyldet er chokolademousse og jordbærmousse. Drømmekagebundene er super nemme at lave, så I får lige opskriften her :-)
DRØMMEKAGE:

4 æg
300g sukker
1 tsk vaniljesukker

250g mel
3 tsk bagepulver

2 dl mælk
50g smør

Mælk og smør smeltes i en gryde og afkøles.  Æg, sukker og vanilje piskes lys og luftig. Mel og bagepulver blandes og sies i ægene skiftensvis med smøret.

Bages ved 200grader i ca 25-30 min

Synes kagen manglede lidt farver udover den lyserøde og lyseblå, så jeg valgte at lave nogle serpentiner i lyse farver, hvilket fungerede rigtig godt :-)
Den her Jordbærmousse, er simpelthen verdens bedste! og så er den oven i købet nem at lave!!
JORDBÆRMOUSSE:

450g frosne jordbær
1 tsk vaniljesukker
150 g sukker

4 blade husblas
½ l fløde

De frosne jordbær koges i en gryde. Der skal ikke væske ved, da de hurtigt tør op - og godt kan blive for vandede!
Kog bærere 10-15 min ved svag varme og blend dem med en stavblender, hvis de ikke er kogt ud. Tilsæt vanilje og sukker og giv det et opkog. Tag det af varmen

Læg husblas i blød i koldt vand og når det er udblødt ca 10 min, så tag det op og knug vandet fra. Kom husblassen direkte ned til de blendede varme bær og rør det rundt.

Når massen er ved at være kølet godt af uden af den er stiv, så pisker du fløden til blødt skum og tilsætter jordbærgrøden af flere omgange. Tilsæt endelig ikke det hele på én gang, da det - hvis jordbærmassen er for varm- hurtigt bliver grynet. Sæt moussen på køl nogle timer :-)

mandag den 6. august 2012

Dåbskage til Clara..

TIl Clara´s dåb, havde hendes forældre ønsket en lyserød kage. Derudover havde de ikke nogle specielle ønsker. Så det blev til stjerner med Clara´s navn :-) stjernerne er lavet af fondant tilsat tylosepulver, så det blev godt stift! Pindene er almindelige grill-spyds pinde,hvor der er sat gavebånd rundt om, for at dække træ-farven!
Bundene er drømmekagebunde med jordbærmousse og chokolademousse :-)
Her er opskriften på jordbærmoussen igen fundet på Leneskagedesign: Jordbærmousse


På dåbskjolen er præget nogle blomster, for at gøre den lidt merre piget. Skabelonen til kjolen er tegnet i fri hånd og derefter klippet ud i tykt pap, - så var den lige til at skære ud efter fondanten var udrullet.

søndag den 5. august 2012

Forventninger..

Efterhånden som jeg laver flere kager, stiger forventningerne også når der kommer gæster og der skal kage på bordet!! Så da min gode veninde, hendes mand og deres 3 piger kom på besøg måtte jeg jo i køkkenet og bage!
Jeg er helt vild med de vanille/citron muffins jeg tidligere har bagt(Vanille Cup Cakes med White meringue frosting), så jeg ville afprøve at bage dem som kage. Her har jeg lavet dobbelt portion af kagen, men ikke af frostingen - der bliver mere end rigeligt!
Lige for at slutte af, pyntede jeg med et par kirsebær blomster lavet af fondant og nogle blade lavet af flormelis og past. æggehvider :-)



Marengs-fuglereder

En nem og hutrig dessert i sommervarmen! Fuglerederne kan laves nogle dage i forvejen, hvis det kniber med tiden. Opskriften på Marengs kommer her:

 3 æggehvider
150 gram sukker
Æggehviderne piskes stive, hvorefter sukkeret tilsættes lidt efter lidt....Piske-piske-piske! Der skal piskes 5-10 minutter, så massen er helt luftig og sukkerte opløst.
Puttes i en sprøjtepose og sprøjtes på bagepapir.
Bages ca 1 time. Hvis de skal laves til en børnefødselsdag kan man tilsætte rød/gul/grøn/blå frugtfarve så det bliver lidt mere festligt!
Opskriften op jordbærmousse, har jeg fundet her: http://leneskage-design.blogspot.dk/2012/02/jordbr-mousse.html - en super god hjemmeside, hvor jeg tit finder inspiration og gode opskrifter :-)

søndag den 29. juli 2012

Hjemmelavede Sarah Bernard

Hjemmelavede Sarah Bernard kager smager bare SÅ meget bedre end dem fra bageren! Jeg er blevet forfalden til, at bage mine makroner selv, det giver en helt anden kage end dem man køber,- men som nu også sagtens kan bruges, hvis tiden er knap :-) Opskriften på makroner får I her:


  • 250 g mandler
  • 125 g flormelis
  • 2 æggehvider
  • 1 æg
  •  Blend mandlerne i en foodprocessor, man kan evt. smutte dem først. De skal være som groft mel til sidst.
    Bland dem med flormelis. Bland med ægget til en klistret masse.
    Pisk æggehviderne stive og fold dem lidt af gangen med mandelmassen. Sæt dejen på en bageplade med våde hænder, som giver makronerne en fin overflade. Der bliver ca 15-20 stk.

     Bages i 20 minutter ved 180 grader.
     Kan opbevares i kagedåse uden problemer.
    Opskriften på fyldet har jeg fra Karolines køkken nr.3. Jeg har fundet et link til opskriften her: http://arla.dk/opskrifter/Sarah-Bernhardt-kager/
    Denne her gang, prøvede jeg at lave nogle af kagerne med mint chokolade istedet for almindelig chokolade. Chokoladen var af mærket Premium. De blev også super gode :-)
    Kagerne kan sagtens laves dagen før de skal bruges og opbevares i køleskabet. Sørg dog for, ikke at have kraftig lugtende madvare i køleskabet, da kagerne godt kan komme til at samge lidt af det!!

    Kanelcookies

    Mmmm..duften af nybagte Cookies spreder sig i det lille hjem!! Opskriften har jeg fra en af Mette Blomsterbergs bøger - dog har jeg liiige tilføjet lidt hakket chokolade. Man kan jo ikke spise Cookies uden chokoladestykker, vel??!! Det hører sig ligesom til!
    Mmmm...og det gode er at de jo sagtens kan gemmes et par dage i en kagedåse....- Hvis de da overlever så længe! ;-)

    onsdag den 4. juli 2012

    Jordbær til min veninde...:-)

    Jeg skulle nordpå besøge min veninde, der bor tæt på Aalborg til hendes fødselsdag og ligesom mig ELSKER hun jordbær!! Så hva kunne være bedre end at tage chokoladedyppede jordbær med??
    Mums, de bragte lykke og de var super gode :-)