onsdag den 30. oktober 2013

Hjemmelavet vaniljesukker

Når jeg bruger vaniljestænger til at bage, gemmer jeg de tomme stænger, så jeg kan lave hjemmelavet vaniljesukker. Det giver en super lækker og kraftig vaniljesmag!
Her har jeg brugt 4 hele, tomme stænger til 2-2½ dl rørsukker. Først kommer jeg vaniljestængerne en tur i blenderne og der efter sammen med sukkeret - Vaniljesukker!!! Jeg køre mit på blenderen, til det er helt fint pulver - det er sådan jeg bedst kan li det :-)
Jeg skal helt sikkert lave en større portion inden jul, som jeg kan bruge i alt mit julebag :-)

lørdag den 19. oktober 2013

Brunchpandekager

På sådan en fridags-fredag i efterårsferien har jeg forkælet mig selv med en lille stak brunchpandekager med min hjemmelavede vaniljesirup :-) Super lækkert på sådan en efteråsformiddag :-)
  • 2 1/2dl hvedemel
  • 2 1/2 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk meldonsalt
  • 1 tsk bagepulver
  • smør til stegning
Bland mel, sukker, salt og bagepulver og pisk blandingen sammen med mælken. Til sidst piskes æg i. Bages med det samme på en varm pande med en lille klat smør for hver runde pandekager. Jeg brugte en almindelig stor pande og kunne have 3 små pandekager af gangen.
                                                               VELBEKOMME ;-)

onsdag den 16. oktober 2013

Drømmekage til søde kollegaer :-)

Mine søde kollegaer er flinke til at være prøveklude når jeg bager,- for vi kan altså ikke spise alt det jeg får tryllet frem herhjemme!! ;-) Jeg har fornemmelsen af, at de er ret glade for at være "ofre" for mine køkken udskejelser!!
Forleden fandt jeg en opskrift på drømmekage, hvor der er marcipan i dejen, for ikke at gøre den tør. Den har jeg afprøvet - og den blev go! :-)
Opskrift på drømmekage:
250 g mel
50 g smør
200 g sukker
100 g marcipan
4 æg
2 dl mælk
2,5 tsk bagepulver
1 vaniljestang
Sådan gør du:
  • Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig masse
  • Vend mel og bagepulver i æggemassen
  • Rør groftrevet marcipan i dejen
  • Varm mælk og smør op i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det forsigtigt i dejen
  • Bag kagen i en springform (26 cm) ved 200 grader i 20 min. Mens kagen er i ovnen, kan du gå i gang med kokosmassen
Kokosmassen:
150 g smør
100 g kokosmel
260 g mørk farin
1/2 dl mælk
Sådan gør du:
  • Bring smør, kokosmel, brun farin og mælk til kogepunktet under omrøring
  • Tag kagen ud af oven efter 20 minutter og fordel kokosmassen over kagen.  Bag drømmekagen i yderligere 5 minutter ved 225 grader
 Opskriften fandt jeg på en af mine favorit blogs, nemlig cutecarbs - der er virkelig mange lækkerier og jeg lader mig tit inspirere af hendes opskrifter :-)
Der er masser af dejlig kokosmasse på denne drømmekage - lige præcis som der skal være :-)
Det er slet ikke sidste gang jeg har bagt denne variant af drømmekage! Den var virkelig lækker....får helt lyst at bage den igen når jeg sidder her og ser på billederne!! ;-) Måske der snart er kage til kollegaerne igen??!!!

tirsdag den 8. oktober 2013

Dåbskage til Mikkel

Som lovet får i her lidt billeder af den anden dåbskage der blev lavet forrige weekend :-)
Mikkels forældre havde bestilt en babyrumpe og en lille elefant .-9
Kagen skulle overtrækkes med marcipan og pynten er lavet i fondant, da jeg synes det er nemmere at arbejde med..og jo alligevel ikke bliver spist!!!
Indeni bestod kagen af chokoladekage med chokolademousse og appelsinmousse :-)

onsdag den 2. oktober 2013

Dåbskage til Louie

Endelig har jeg fået tid til at skrive på bloggen igen! Jeg har haft meget at se tilmed arbejde, planer og kagebagning!! Her i weekenden skulle der laves hele to dåbskager...og den ene var til Louie og bestod af drømmekage med chokolademousse og appelsinmousse, smurt op med PSC (palminsmørcreme) :
125 g. blødt smør
125 g. blødt palmin
450 g. flormelis
2-3 spsk. mælk
Tilsæt evt lidt mandelessens eller hva du måtte have lyst til!
Alle ingredienserne blandes sammen - smør og palmin skal være helt bløde-
Pisk godt og grundigt ca. 10-15 min. Den bliver dejlig luftig og er nem at smøre op.
En lille bamse, en elefant og en sut blev kreeret til pynt, med et lille hjerte ovenpå :-)
Er super tilfreds med resultatat - synes den blev rigtig fin! :-) Den anden dåbskage får I en anden dag...og nogle af de andre småting jeg har fået lavet!! Glæd jer.....!!!