fredag den 26. december 2014

Risalamande med orangesauce

Til julefrokosten 1. juledag lavede jeg en orangesauce, i stedet for den traditionelle kirsebærsauce. (Bare rolig....kirsebærsaucen var skam også på bordet - man skal jo ikke lave for meget om på traditionerne!!!) Orangesaucen var super nem:
5 dl appelsinjuice.
1 hel flækket vaniljestang.
1,5 - 2 dl sukker.
½ dl Grand Marnier
Det hele kommes i en gryde og koger 5-10 minutter, til det er blevet tykkere,- vel nærmest lidt sirupsagtigt :-) Derefter sies det gennem en sigte og Grand Marnier tilsættes :-)
Det blev anrettet i små høje dessertglas fra Mette Blomsterberg ( En julegave fra min dejlige kage-Buddy Line :-) ) Det smagte virkelig godt til Risalamanden. Det Skal næsten til at være en fast tradition på julebordet...sammen med kirsebærsaucen, - selvfølgelig!!
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar