mandag den 30. december 2013

Godt Nytår!!

Til nytårsaften hører der kransekage til! Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt nogen opskrift, men bare lavet massen lidt på slump! Jeg blandede marcipan med æggehvide og flormelis til det ikke hang fast i fingrene og var nemt at forme. Derefter fik det en tur i ovnen i 10-12 minutter, til det var lysebrunt. Glasuren er lavet af past. æggehvider og flormelis. Jeg putter det en tur i fryseren og tar det op samme dag det skal bruges - så bliver det "sejt", som det skal!
Rigtig godt nytår...og tak fordi I kiggede med i 2013 - Det er jeg rigtig glad for!! :-) Pas godt på hinanden i morgen aften! Vi ses til flere søde sager i 2014! :-)

tirsdag den 24. december 2013

Kærnemælkshorn og glædelig jul!!

Så er vi endelig nået til juleaften og masser af god mad og hygge :-) I juledagene må man godt spise søde sager...- også til morgenmad ;-) Så forleden bagte jeg kærnemælkshorn med nougat og marcipan, som jeg lagde i fryseren, så de er lige til at tage op og lune! :-) Opskriften fandt jeg på Odense Marcipans hjemmeside. Normalt er jeg ikke så stærk i gær-dej...men dem her blev super gode så dem skal jeg helt sikkert lave igen!!

Jeg lavede ingen glasur til dem, da de jo skulle i fryseren, men det tager heller inden tid at røre sammen imens de bliver lunet ;-) Næste gang jeg bager dem, vil jeg putte lidt finthakkede mandler på - det tror jeg bliver godt.
Jeg anbefaler at i prøver at bage dem! De er super gode...og nemt at tage op fra fryseren, hvis der kommer gæster..og vupti! Så har man friskbagt kage ;-) Fyldet kan man jo variere som man har lyst til, hvis man ikke er til nougat og marcipan.
RIGTIG GOD JUL TIL JER ALLE - HÅBER I FÅR EN DEJLIG JULEAFTEN :-)

onsdag den 18. december 2013

Vaniljekranse fra Den Gamle By

Som lovet i mit indlæg om "almindelige" vaniljekranse , kommer her opskriften fra Den Gamle By på deres Vaniljekranse (som efter min mening er de bedste!)
Det eneste jeg gør anderledes end det som står i opskriften, er at hakke mandlerne inden de bliver ristet i ovnen - det giver mere smag efter min mening. Når dejen er samlet, sætter jeg den i køleskabet en times tid-eller længere- så vaniljen kan få lov at "virke" og smagen rigtig komme frem :-)
Her kan man virkelig se mandelstykkerne og vaniljekornene - MUMS ;-) Herefter trilles stykkerne ud i pølser og man samler dem i ringe på bagepladen...gerne med lidt mellemrum, da de flyder lidt ud.
Færdig bagt vaniljekrans....ja det er store, men sådan skal de være ;-) Det er dem man køber i Den Gamle By i Århus også!!
Så er julekagedåserne også ved at være fyldt med dejlige vaniljekranse, konfekt og fyldte chokolader og jødekager og specier :-) Nu kan juledagene bare komme!! Jeg er klar til hyggen ;.-)

onsdag den 11. december 2013

Konfekt og fyldte chokolader

Jeg har været sammen med min veninde Line i dag...vi har lavet fyldte chokolade til juledagene :-) Min veninde var så sød at lave fyldet inden jeg kom, så jeg skulle bare trække i arbejdstøjet!!
Fra venstre mod højre: Mørk chokolade med karamel - Lys chokolade med karamel - Lys chokolade med nougat/ krokant - Mørk chokolade med jordbær/cognac - Mørk chokolade med mintfyld.
Vi lavede ca 300 fyldte chokolader!!!! Men det gik bare super godt...og så har vi også hver især lidt at dele ud af ;-) Min favorit er helt klart den med jordbær og cognac,- tæt efterfulgt af nougatkrokanten ;-)
Forleden dag lavede jeg selv konfekt herhjemme. Jeg lavede blandt andet små kransekagetoppe, snebolde, og nougat og marcipan :-) 

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at jeg har et fad men konfekt med på arbejde - tror faktisk i år er fjerde år...og har såmænd også haft nogle forespørgsler på, hvornår det dukkede op!! ;-) Det gør det så i morgen:
Så håber jeg, at det falder i god jord :-) Og glæder mig over at jeg stadig har en del i køleskabet, som jeg selv kan hygge med, sammen med min familie i julen :-)

søndag den 8. december 2013

Vaniljekranse

Mere December og mere hygge :-) Har fået afprøvet Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse. Det er en rigtig nem opskrift som ikke tager ret lang tid at lave. Mine favoit vaniljekranse er dog stadig dem fra Den Gamle By i Århus - De er intet mindre end fantastiske!! (Efter min mening ;-)) Ikke at dem her er dårlige, slet ikke - jeg er bare vild med de små hakkede mandler der er i de andre (Jeg HAR bagt nogle, så opskriften kommer her i december!!!)
 Der er ingen December og julehygge herhjemme uden vaniljekranse!! :-)

onsdag den 4. december 2013

Decemberhygge...

December :-) Den hyggeligste måned hele året!! I søndags var ren afslapning oven på julefrokost hos gode venner lørdag! - Dog blev det til en lille smule julehygge, da jeg lavede pebermyntepastiller og kandiserede æbler :-) Lørdag blev der desuden også lavet juledekorationer hos min mor,- så julehumøret er i top til resten af december!!! :-)
Opksriften på pebermyntepastiller fandt jeg her og de kandiserede æbler på en af mine favorit blogs, nemlig cutecarbs
Bare se at kom i køkkenet - det er to nemme julesnacks at lave ;-)