lørdag den 29. juni 2013

Pandekager...

På sådan en regnvejrs-lørdag når man er alene hjemme, skal der selvfølgelig hygges! :-) Jeg havde nogle æg der skulle bruges,
så jeg gik i køkkenet og lavede pandekager :-) Det passede lidt til det efterårslignende vejr udenfor, synes jeg! (selvom vi er sidst i juni og jeg hungre efter sol og sommer, så jeg kan komme i haven og slikke sol!!) Men når nu vejret ikke vil det samme som mig...ja så måtte jeg jo finde på noget andet!!
    Pandekager - ca. 10 stk:
        150 gram hvedemel.     
           4½ dl mælk. 
                3 æg      
                 50 gram flydende Becel         
                        2 tsk vanillesukker     
        Pisk melet sammen med halvdelen af mælken til en jævn blanding. Tilsæt resten af mælken, æg, salt og flydende margarine  - og pisk det hele godt.
   Bag tynde pandekager på en varm stegepande. Brug ¾ dl dej pr. pandekage.
Serveres lune med sukker og syltetøj (det er min favorit) Men is er nu heller ikke værst!!
Jeg kunne ikke spise alle pandekagerne - men så er der til i morgen - og det er jo heller ikke dårligt, vel?!!

mandag den 24. juni 2013

Hjemmelavet Müsli

Jeg laver min egen müsli. Jeg synes dem man køber i butikkerne er alt for søde!
Jeg bruger hvad der er i mine skabe, dog er lidt havregryn altid fast inventar.
Denne gang har jeg brugt havregryn, hasselnødder, mandler, valnødder, solsikkekerner og græskarkerner.
Der er ikke brugt bestemt mål,- det er bare taget sådan lidt på slump! Det hele er ristet nogle minutter på en varm pande med 2 spsk honning (Brug mere hvis den skal være sødere). Herefter har det været en tur i ovnen ca 20 minutter v. 180 grader, til det er flot gyldent. Lad det køle helt af, inden det fyldes i en lufttæt beholder.
Jeg kan godt li, at det knaser og at der er "bid", så jeg har ikke hakket mandler og nødder...men det kan man jo gøre som man lyster :-) Tørret frugt er også en mulighed at komme, hvis man er til det. F.eks rosiner, abrikos, kokosflager, mango eller banan, som blandes i efter det har været i ovnen.
Lækker morgenmad til weekenden: Cheasy yoghurt med fersken/passion og hjemmelavet müsli :-)
Hvis det skal være luksus morgenmad (hvilket det jo egentlig er i forvejen, synes jeg!!), kan man evt. hakke lidt god mørk chokolade og komme ovenpå.
Denne müsli er et sundere alternativ til dem man køber - og så er den jo fri for tilsætningsstoffer osv..:-) - og tager 10 minutter at lave,- så der er ingen undskyldning for ikke at afprøve hjemmelavet müsli - I vil ikke fortryde!!!
Velbekomme ;-)




lørdag den 22. juni 2013

Frugtsalat til en sommeraften

Jeg har før sagt, at dessert normalt ikker er noget vi får særlig tit herhjemme...men altså...det er jo sommer!! Så er det dejlig friskt med lidt frugt i haven, efter grillmaden!! Så jeg lavede en lille skål frugtsalat til os (Frugterne er jo ikke usunde!!!) Ovenpå havde jeg taget en spsk Creme Fraice og blandet med lidt vanillesukker..og voila: Let dessert i sommervarmen!
Jeg tog havd jeg lige  havde i køleskabet af frugter og bær, i denne omgang blev det til: Jordbær, Banan, Brombær, Blåbær, Galia melon og Kiwi - Brug de frugter i har og godt kan li :-)
Nå ja - Så hakkede jeg lige 2 stk mørk Toms chokolade til at komme ovenpå ;-)
Hvis der havde været gæster, og det havde været weekend, havde jeg nok lavet en lækker
råcreme med æg og flød til frugtsalaten!! Men på sådan en tirsdag, var det her nu et hit synes jeg :-)
Sådanne dejlige sommerdage må der gerne komme mange flere af :-)

mandag den 17. juni 2013

Flødekarameller

Hjemmelavede flødekarameller er et hit!
De er super nemme at lave - det eneste de kræver er at du er hjemme et par timer mens karamelmassen koger..
Flødekarameller - ca 50-60 stk:
½ liter piskefløde
250 gram sukker
125 gram glukose
2-3 tsk vanillesukker
Alle ingredienserne koges indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende.
Rør i den med jævne mellemrum. Karamellen er færdigkogt, når den er gylden og slipper grydens bund. Det tager lang tid, ved jævn god varme. Vil tro jeg kogte mit i 1½ time 
Karamellenmassen skal være meget tyk, gylden og sej,- virkelig sej!

Karamellen hældes op i en beholder på ca 20x20 cm der er foret bagepapir og sprayet med lidt olie
Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur helst til næste dag.
Stykkerne indpakkes enkeltvis i stykker af cellofan eller madpapir.
Næste gang jeg kaster mig ud i at lave karameller (for det skal jeg helt sikkert igen, har jeg fået fortalt!!),vil jeg prøve at lave nogle med forskellig smag, evt chokolade...
Go ´mandag derude :-)

søndag den 9. juni 2013

Knasende sommerdessert...

Vejret er skønt og solen skinner!! Men bedst af alt: Det er jordbærtid! Hvis det stod til mig spiste jeg friske jordbær hver dag! Jeg ELSKER jordbær! Her i varmen blev jeg fristet til at lave dessert - det er jo trods alt weekend!! Det skulle være en let og frisk en af slagsen, så jeg valgte at lave en jordbær dessert med hjemmelavet knas (müsli om man vil!).
I bunden har jeg Creme Fraice 6% blandet med lidt vanillesukker.
"knasen" er lidt havregryn, hakkede mandler, hasselnødder og solsikkerkerner. Det blev ristet på panden nogle minutter med 2 spsk honning. Jeg det i ovnen i ca 20 minutter v. 200 grader, hvorefet det fik lov at køle af.
Man kan i princippet jo bare bruge hvad man lige har i køkkenskabet af mandler og nødder - og for den sags skyld også på toppen...Blåbær, Brombær, Hindbær, mango...det er kun fantasien der sætter grænser.
En super nem, frisk og let dessert her i varmen :-)




onsdag den 5. juni 2013

Fars Dag 2013

Igen i år skal min dejlige far selvfølgelig forkæles når det er fars dag! Hvad var merre passende end at lave en kage til ham, når han nu er så glad for søde sager??!! (Æblet falder sjældent langt fra stammen!!;-) )
Jeg bagte en Banankage (den samme som jeg altid bager - putter dog 1 banan mere i end i opskriften og evt. lidt finthakket chokolade) Ovenpå lavede jeg Ultimate Chocolate Frosting. Det er første gang jeg prøver den, men bestemt ikke sidste - den er super go og man kan overhovedet ikke smage, at der er smør i! :-)
Ultimate Chocolate Frosting:
4½ dl Flormelis
1 1/4 dl kakao
90 gram blødt smør
lidt mælk
1½ tsk vanillesukker
Det hele puttes i røremaskinen og køres til det er blankt - mælk tilsættes til det har den ønskede konsistens.
Hele herligheden blev pyntet med friske jordbær og mynteblade,- det er jo trods alt ved at være sommer ;-) Det gjorde at den også blev lidt frisk her i varmen og ikke alt for banan/chokolade-tung!
Den blev super god og bragte stor glæde i min fars mave!!