Viser opslag med etiketten chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chokolade. Vis alle opslag

tirsdag den 1. december 2015

Julehygge

December står for døren og jeg har gang i konfekt og småkager :-) Jeg ELSKER julen og at hygge i køkkenet :-) 
Her et udvalg af konfekten...cornflakestoppe, nougatsnitter,marcipanbrød....og en masse andet!
Her er der jødekager, kokossnitter og småkager med mandler og chokolade.....mmmmm...nu kan julen bare komme :-) Selvom jeg nok må bage lidt igen inden juleaften...;-) 

lørdag den 19. september 2015

Chokolade slikkepinde og frugtspyd

I dag har jeg været til familiefest og der skulle være "sammenskudskagebord" til kaffen :-) jeg havde blandt andet lavet chokoladeslikkepinde til børnene. Smeltet chokolade, en ispind og valgfrit krymmel...Nemt!!
Derudover lavede jeg også små frugtspyd, så det hele ikke gik op i kage og blev alt for sødt!! Vandmelonen blev stukket ud med en lille hjerte udstikker :-)
En rigtig hyggelig familiedag med sjove indslag, hygge og god mad :-)

mandag den 24. august 2015

Rocky Road

Det her er altså bare lækkert!!! ROCKY ROAD :-) Du tager hvad du har i skabet og brækker/skærer i små stykker og fylder smeltet chokolade hen over, Derefter skal de på køl 3-4 timer, eller gerne til dagen efter,- hvis du kan vente så længe!!!
Det er altså lækkerier på højt plan!! Måske jeg skulle prøve at lave den med hvis chokolade....det er jo min favorit.....!!!

fredag den 31. juli 2015

Cookie i mikroovnen!

Denne her "1 Minute chocolate chip cookie" er simpelthen genial (og farlig!!) hvis man (jeg!!) har lyst til nýbagt kage. Den skal laves i mikroovnen og tager virkelig ingen tid og smager dejligt. Win/win!!Opskriften har jeg fundet på denne her inspirerende side. Der er virkelig mange gode sager jeg gerne vil afprøve! Næste gang jeg laver cookie i mikroovnen, tror jeg den skal afprøves med hvid chokolade, som jeg har en ret stor svaghed for :-)
Den er vel egentligmere kage-agtig end cookie-agtig!! Hvis det giver mening??!! Men lækker,- det synes jeg den er :-)

onsdag den 15. juli 2015

Skyr morgenmad

Lækker start på dagen med vaniljeskyr, jordbær, blåbær, mørk chokolade og passionssirup! :-) Selvforkælelse på en fridag :-)

torsdag den 11. juni 2015

Hindbær med chokolade

Det her er en super nem og lækker snack/appetiser/velkomstsnack/del af en dessert...hindbær fyldt med lækker chokolade!! Jeg smelter bare en lille smule chokolade og putter i en sprøjtepose og klipper et meget lille huld og fylder det i.
Dem her blev nydt til et glas koldt hvidvin på terassen i dejlig solskind :-) Lækkert at vejret endelig er blevet bedre...(nu skal det bare holde!!!)

fredag den 15. maj 2015

Banan med chokolade

Et nemt, men festligt lille indslag: Banan med mørk chokolade og Gojibær. Jeg ville faktisk have pyntet med M&Ms, så der var kommet lidt farver på...men jeg havde ikke lige nogle i skabet, så det blev til Gojibær i stedet.

torsdag den 16. april 2015

Feriekage!

Jeg går en uge på Tenerife i møde, (JUBIIIII!!!) så jeg har lavet feriekage til mine kollegaer igen. En lagkage med lyse bunde, chokolademouse, vaniljemousse og friske jordbær.
Jeg fik ikke taget et billede af den efter den blev skåert i stykker....men den var god!! ;-) En lagkage går man nu aldrig galt i byen med! :-) 

lørdag den 28. marts 2015

Fredagshygge

I går havde jeg købt nogle jordbær med hjem....for ligesom at tyvstarte lidt på sommeren!! Selvom de spanske jordbær nu slet ikke tåler sammenligning med friskplukkede danske jordbær! De blev dyppet i en lækker mørk chokolade ( et godt tykt lag!!)  og så var der fredagsluksus :-)
    Rigtig god weekend :-) 

lørdag den 7. februar 2015

Chokoladefudge i mikroovn

Disse chokolade fudge tager kun 5 minutter at lave! Det hele skal bare i mikroovnen - det er sgu da nemt!!
Opskrift på chokoladefudge (mange stykker!!)
400 gram chokolade (55-60%)
1 dåse kondenseret mælk
50 gram smør
100 gram nødder (jeg brugte mandler, da det lige var det jeg havde)
Hak nødderne groft.
Bræk chokoladen i mindre stykker og put det i en skål egnet til mikroovn, sammen med smør og kondenseret mælk ca 1-2 minutter alt efter effekten på din ovn.
Rør godt rundt i skålen til det bliver ensartet og blankt. Giv det evt lidt længere i mikroovnen, hvis det hele ikke er smeltet.
Del massen i to skåle og bland de hakkede mandler i den ene portion.
Derefter hældes det i to forme på ca 20x20 cm beklædt med bagepapir.
Så skal det bare stå koldt 3-4 timer inden fudgen kan skæres i mindre, mundrette bidder :-) Opbevares i køleskabet.



Super super nemt. Jeg synes de er bedre, når de har stået natten over i køleskabet og rigtig fået lov ar "sætte" sig :-) Jeg er blevet fan af nemme snacks der lige kan laves i mikroovnen!!

fredag den 2. januar 2015

Nytårsdesserten

Desserten Nytårsaften bestod af Brownie med vaniljeis og chokolademousse pyntet med chokoladesauce og jordbær. En lille smule af hvert, så det ikke blev for meget :-)
Selvom denne side er mest til søde sager, vil jeg ikke snyde jer for et billede af vores lækre forret og hovedret. Til forret fik vi lidt forskellige oste og til hovedret grillede vi en mørbradbøf, hvortil vi fik persillekartofler, broccolisalat og bearnaisesauce....MUMS det var lækkert det hele :-)
Det var virkelig lækker mad - og heldigvis var der rester til dagen efter!! ;-) Håber I havde en dejlig aften :-)

onsdag den 3. december 2014

Nem julekonfekt

Jeg kan godt li, at bruge lidt tid flere gange i December på at lave lidt konfekt - det er så hyggeligt og julestemningen er i top, når der samtidig er julemusik i højtalerne :-) Forleden trillede jeg 15 små kugler af marcipan, overtrak dem med lækker mørk Callebaut chokolade og satte en "Tivoli.chokolade" på! (Jeg ved ikke hva de hedder!!!)
På ingen tid, var der lidt lækkert til den varme The om aftenen :-)
Håber alle der kommer her forbi, får en dejlig dag :-) 

fredag den 5. september 2014

Oreo med chokolade

Normalt er jeg faktisk ikke den største fan af Oreo.- Bevares- jeg går da ikke forbi hvis der er smagsprøver!! ;-) Men efter jeg så en video på You tube med en dame, der lavede chokoladeovertrukne Oreos, er jeg faktisk blevet lidt forelsket! <3 Det er super simpelt,-. alt du skal bruge er:
Oreo (Så mange du synes...lav hellere lidt for mange - de kan sagtens stå i køleskabet,..hvis de da  holder så længe!!)
God chokolade. Jeg har brugt både hvid, lys og mørk.
Transfer Sheets til pynt eller farvet krymmel, nødder´eller bare uden noget.
Jeg havde 2 forskellige mønstre, som jeg klippede ud i passende størrelser...
Derefter smeltede jeg chokoladen og vendte kiksene den i - der må godt komme et godt lag på! Så lagde jeg mønstrene på og trykkede let, så der ikke var nogle små luftbobler...
Derefter på køl til chokoladen er blevet helt kold og så er plastikken lige til at tage af og de er fine mønstre på chokoladen :-) Mine kunne godt have stået og blevet endnu koldere, så var de nok blevet lidt pænere..men altså..øvelse gør mester jo..!!
Jeg havde dem med på arbejde til mine kollegaer....jeg skulle have lavet flere, for dem kunne de godt li´!! ;-)

torsdag den 28. august 2014

Miniferie i Brügge

I ferien tog vi nogle dage til Brügge. Bare en lille Get-away for at komme hjemmefra :-) Vi havde booket overnatning på en Hotel-båd. Det var super hyggeligt og værelserne var fine og pæne og rene.
Brügge var chokoladehimlen for sådan en som mig!! Der var chokoladebutikker OVERALT!! Det var umuligt at vælge, hvad jeg skulle smage! Så det blev til "en af den og en af den og en af den......"!!!!! Mums siger jeg bare. Det kan de finde ud af!
Vores hyggelige hotel :-)
Kæmpe chokoladefigur på chokolademuseet! Imperssive....!
Der var ALT slags chokolade...:-) (Jeg var LYKKELIG!!!!)
 
 
 
 
 
En super hyggelig by med masser af stemning og idyl. Helt sikkert et sted jeg gerne vil besøge igen. Som det fremgår af billederne, er det vist bedst, hvis løbeskoene kommer i aktion det næste stykke tid!! ;-)