mandag den 30. december 2013

Godt Nytår!!

Til nytårsaften hører der kransekage til! Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt nogen opskrift, men bare lavet massen lidt på slump! Jeg blandede marcipan med æggehvide og flormelis til det ikke hang fast i fingrene og var nemt at forme. Derefter fik det en tur i ovnen i 10-12 minutter, til det var lysebrunt. Glasuren er lavet af past. æggehvider og flormelis. Jeg putter det en tur i fryseren og tar det op samme dag det skal bruges - så bliver det "sejt", som det skal!
Rigtig godt nytår...og tak fordi I kiggede med i 2013 - Det er jeg rigtig glad for!! :-) Pas godt på hinanden i morgen aften! Vi ses til flere søde sager i 2014! :-)

tirsdag den 24. december 2013

Kærnemælkshorn og glædelig jul!!

Så er vi endelig nået til juleaften og masser af god mad og hygge :-) I juledagene må man godt spise søde sager...- også til morgenmad ;-) Så forleden bagte jeg kærnemælkshorn med nougat og marcipan, som jeg lagde i fryseren, så de er lige til at tage op og lune! :-) Opskriften fandt jeg på Odense Marcipans hjemmeside. Normalt er jeg ikke så stærk i gær-dej...men dem her blev super gode så dem skal jeg helt sikkert lave igen!!

Jeg lavede ingen glasur til dem, da de jo skulle i fryseren, men det tager heller inden tid at røre sammen imens de bliver lunet ;-) Næste gang jeg bager dem, vil jeg putte lidt finthakkede mandler på - det tror jeg bliver godt.
Jeg anbefaler at i prøver at bage dem! De er super gode...og nemt at tage op fra fryseren, hvis der kommer gæster..og vupti! Så har man friskbagt kage ;-) Fyldet kan man jo variere som man har lyst til, hvis man ikke er til nougat og marcipan.
RIGTIG GOD JUL TIL JER ALLE - HÅBER I FÅR EN DEJLIG JULEAFTEN :-)

onsdag den 18. december 2013

Vaniljekranse fra Den Gamle By

Som lovet i mit indlæg om "almindelige" vaniljekranse , kommer her opskriften fra Den Gamle By på deres Vaniljekranse (som efter min mening er de bedste!)
Det eneste jeg gør anderledes end det som står i opskriften, er at hakke mandlerne inden de bliver ristet i ovnen - det giver mere smag efter min mening. Når dejen er samlet, sætter jeg den i køleskabet en times tid-eller længere- så vaniljen kan få lov at "virke" og smagen rigtig komme frem :-)
Her kan man virkelig se mandelstykkerne og vaniljekornene - MUMS ;-) Herefter trilles stykkerne ud i pølser og man samler dem i ringe på bagepladen...gerne med lidt mellemrum, da de flyder lidt ud.
Færdig bagt vaniljekrans....ja det er store, men sådan skal de være ;-) Det er dem man køber i Den Gamle By i Århus også!!
Så er julekagedåserne også ved at være fyldt med dejlige vaniljekranse, konfekt og fyldte chokolader og jødekager og specier :-) Nu kan juledagene bare komme!! Jeg er klar til hyggen ;.-)

onsdag den 11. december 2013

Konfekt og fyldte chokolader

Jeg har været sammen med min veninde Line i dag...vi har lavet fyldte chokolade til juledagene :-) Min veninde var så sød at lave fyldet inden jeg kom, så jeg skulle bare trække i arbejdstøjet!!
Fra venstre mod højre: Mørk chokolade med karamel - Lys chokolade med karamel - Lys chokolade med nougat/ krokant - Mørk chokolade med jordbær/cognac - Mørk chokolade med mintfyld.
Vi lavede ca 300 fyldte chokolader!!!! Men det gik bare super godt...og så har vi også hver især lidt at dele ud af ;-) Min favorit er helt klart den med jordbær og cognac,- tæt efterfulgt af nougatkrokanten ;-)
Forleden dag lavede jeg selv konfekt herhjemme. Jeg lavede blandt andet små kransekagetoppe, snebolde, og nougat og marcipan :-) 

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at jeg har et fad men konfekt med på arbejde - tror faktisk i år er fjerde år...og har såmænd også haft nogle forespørgsler på, hvornår det dukkede op!! ;-) Det gør det så i morgen:
Så håber jeg, at det falder i god jord :-) Og glæder mig over at jeg stadig har en del i køleskabet, som jeg selv kan hygge med, sammen med min familie i julen :-)

søndag den 8. december 2013

Vaniljekranse

Mere December og mere hygge :-) Har fået afprøvet Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse. Det er en rigtig nem opskrift som ikke tager ret lang tid at lave. Mine favoit vaniljekranse er dog stadig dem fra Den Gamle By i Århus - De er intet mindre end fantastiske!! (Efter min mening ;-)) Ikke at dem her er dårlige, slet ikke - jeg er bare vild med de små hakkede mandler der er i de andre (Jeg HAR bagt nogle, så opskriften kommer her i december!!!)
 Der er ingen December og julehygge herhjemme uden vaniljekranse!! :-)

onsdag den 4. december 2013

Decemberhygge...

December :-) Den hyggeligste måned hele året!! I søndags var ren afslapning oven på julefrokost hos gode venner lørdag! - Dog blev det til en lille smule julehygge, da jeg lavede pebermyntepastiller og kandiserede æbler :-) Lørdag blev der desuden også lavet juledekorationer hos min mor,- så julehumøret er i top til resten af december!!! :-)
Opksriften på pebermyntepastiller fandt jeg her og de kandiserede æbler på en af mine favorit blogs, nemlig cutecarbs
Bare se at kom i køkkenet - det er to nemme julesnacks at lave ;-)

fredag den 29. november 2013

Julesmåkager

December står for døren, hvilket betyder gang i brændeovnen, julehygge og bagning!! Jeg har været ved at bage julesmåkager: Jødekager, Chokoladespecier og kokossnitter.
Jeg har brugt Mette Blomsterbergs opskrift på jødekager og så bare ganget den op som det nu passede, og delt den i tre og så brugt samme dej til alle 3 slags småkager. Til Chokoladespecierne har jeg tilsat omkring 40-50 gram chokolade - det kan man jo gøre som man synes og bedst kan li :-)
Jeg glæder mig til julehygge i December, - allerede i morgen står den på mere af slagsen, når jeg skal lave juledekorationer med min mor :-) og mon ikke jeg kommer i køkkenet et par gange mere i december og laver julelækkerier??!! ;-) 


onsdag den 20. november 2013

Træstammer

Kagerester bliver aldrig smidt ud herhjemme!! De kommer i fryseren og bliver senere til trøfler eller træstammer :-) Denne gang valgte jeg træstammer....ikke så store som dem ved bageren, men fine små brød! - og så kan man jo tage to hvis man synes en er for lidt! ;-)
Det er overtrukket med Marcipan, der er blandet med lidt glukose og flormelis...sån lidt på gefühl!! Marcipanen skal føles nem at arbejde med og ikke får "våd" - så er den nemlig ikke til at rulle ud!
Dyppet i lidt chokolade i hver ende....Værsgo´- træstammer :-)
Jeg forærede nogle stykker væk som en værtindegave i stedet for en blomst - det kan anbefales! ;-)
Jeg synes det er lidt hyggeligt, at komme med en værtindegave der er hjemmelavet...og modtageren blev også glad!! :-)

mandag den 11. november 2013

Hindbærsirup

Jeg er blevet ret forfalden til, at lave små hjemmelavede portioner sirup. Det er virkeligt nemt og lækkert! Jeg bruger det på alt lige fra yoghurt om morgenen til pandekager og på is. Denne gang har jeg lavet en lille portion hindbærsirup, som blandt andet skal bruges på brunchpandekager og yoghurt med müslicrunch til min fødselsdag inden længe :-)
Opskriften har jeg fundet på en af mine yndlingsblogs - virkelig nemt at gå til, og så kan den jo varieres i det uendelige med jordbær, blåbær, solbær, blandede bær...ja..lige hvad man har lyst til ;-)
 Selvfølgelig skulle den lige prøvesmages på lidt vanilje yoghurt med hjemmelavet müsli :-) Mmmmm...frisk og sødt på samme tid :-)

tirsdag den 5. november 2013

Fødselsdag :-)

Jeg havde fødselsdag i går :-) I den anledning, er det en tradition på mit arbejde, at have kage med. Så jeg begav mig ud i at lave både en lagkage og flødeboller. Flødebollerne er Mette Blomsterbergs opskrift - super nem at gå til. Jeg sprøjtede dog ikke marcipanen ud med en tyl, men rullede det bare ud med en kagerulle og stak dem ud med et shot-glas, hvorefet de blev bagt i små 7-8 min, til de var lysebrune.
Skummet kom i en sprøjtepose, hvorefter jeg klippede et hul og sprøjtede det på de helt afkølede bunde.
Dyppet i mørk chokolade og drysset med lidt frysetørret hindbær - Mums! :-)
Jeg lavede også en smule med hvid chokolade pyntet med lakrids - jeg sværmer nu altså mere til de almindelige, men var nød til at prøve kombinationen af hvid chokolade og lakrids - det er jo blevet det nye "Sort" på alle blogs!!
De blev lige kvalitets- testet et par gange - skulle jo nødig tage noget med til mine kollegaer, der ikke var i orden ;-) MUMS -  hjemmelavede flødeboller er bare SÅ meget bedre end dem man kan købe :-)
Jeg lavede også en lagkage - helt almindelig, med hvide bunde, fløde blandet med rutebiler og banan skiver. Den blev overtrukket men fløde blandet med min hjemmelavede jordbærsirup (kommer på bloggen en anden dag) - lækkert frisk til det søde fyld.
 Super dejlig fødselsdag, med kage, gaver, blomster og godt humør :-)


onsdag den 30. oktober 2013

Hjemmelavet vaniljesukker

Når jeg bruger vaniljestænger til at bage, gemmer jeg de tomme stænger, så jeg kan lave hjemmelavet vaniljesukker. Det giver en super lækker og kraftig vaniljesmag!
Her har jeg brugt 4 hele, tomme stænger til 2-2½ dl rørsukker. Først kommer jeg vaniljestængerne en tur i blenderne og der efter sammen med sukkeret - Vaniljesukker!!! Jeg køre mit på blenderen, til det er helt fint pulver - det er sådan jeg bedst kan li det :-)
Jeg skal helt sikkert lave en større portion inden jul, som jeg kan bruge i alt mit julebag :-)

lørdag den 19. oktober 2013

Brunchpandekager

På sådan en fridags-fredag i efterårsferien har jeg forkælet mig selv med en lille stak brunchpandekager med min hjemmelavede vaniljesirup :-) Super lækkert på sådan en efteråsformiddag :-)
  • 2 1/2dl hvedemel
  • 2 1/2 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk meldonsalt
  • 1 tsk bagepulver
  • smør til stegning
Bland mel, sukker, salt og bagepulver og pisk blandingen sammen med mælken. Til sidst piskes æg i. Bages med det samme på en varm pande med en lille klat smør for hver runde pandekager. Jeg brugte en almindelig stor pande og kunne have 3 små pandekager af gangen.
                                                               VELBEKOMME ;-)

onsdag den 16. oktober 2013

Drømmekage til søde kollegaer :-)

Mine søde kollegaer er flinke til at være prøveklude når jeg bager,- for vi kan altså ikke spise alt det jeg får tryllet frem herhjemme!! ;-) Jeg har fornemmelsen af, at de er ret glade for at være "ofre" for mine køkken udskejelser!!
Forleden fandt jeg en opskrift på drømmekage, hvor der er marcipan i dejen, for ikke at gøre den tør. Den har jeg afprøvet - og den blev go! :-)
Opskrift på drømmekage:
250 g mel
50 g smør
200 g sukker
100 g marcipan
4 æg
2 dl mælk
2,5 tsk bagepulver
1 vaniljestang
Sådan gør du:
  • Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig masse
  • Vend mel og bagepulver i æggemassen
  • Rør groftrevet marcipan i dejen
  • Varm mælk og smør op i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det forsigtigt i dejen
  • Bag kagen i en springform (26 cm) ved 200 grader i 20 min. Mens kagen er i ovnen, kan du gå i gang med kokosmassen
Kokosmassen:
150 g smør
100 g kokosmel
260 g mørk farin
1/2 dl mælk
Sådan gør du:
  • Bring smør, kokosmel, brun farin og mælk til kogepunktet under omrøring
  • Tag kagen ud af oven efter 20 minutter og fordel kokosmassen over kagen.  Bag drømmekagen i yderligere 5 minutter ved 225 grader
 Opskriften fandt jeg på en af mine favorit blogs, nemlig cutecarbs - der er virkelig mange lækkerier og jeg lader mig tit inspirere af hendes opskrifter :-)
Der er masser af dejlig kokosmasse på denne drømmekage - lige præcis som der skal være :-)
Det er slet ikke sidste gang jeg har bagt denne variant af drømmekage! Den var virkelig lækker....får helt lyst at bage den igen når jeg sidder her og ser på billederne!! ;-) Måske der snart er kage til kollegaerne igen??!!!