Viser opslag med etiketten drømmekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drømmekage. Vis alle opslag

onsdag den 16. oktober 2013

Drømmekage til søde kollegaer :-)

Mine søde kollegaer er flinke til at være prøveklude når jeg bager,- for vi kan altså ikke spise alt det jeg får tryllet frem herhjemme!! ;-) Jeg har fornemmelsen af, at de er ret glade for at være "ofre" for mine køkken udskejelser!!
Forleden fandt jeg en opskrift på drømmekage, hvor der er marcipan i dejen, for ikke at gøre den tør. Den har jeg afprøvet - og den blev go! :-)
Opskrift på drømmekage:
250 g mel
50 g smør
200 g sukker
100 g marcipan
4 æg
2 dl mælk
2,5 tsk bagepulver
1 vaniljestang
Sådan gør du:
  • Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig masse
  • Vend mel og bagepulver i æggemassen
  • Rør groftrevet marcipan i dejen
  • Varm mælk og smør op i en gryde – lad det afkøle lidt og rør det forsigtigt i dejen
  • Bag kagen i en springform (26 cm) ved 200 grader i 20 min. Mens kagen er i ovnen, kan du gå i gang med kokosmassen
Kokosmassen:
150 g smør
100 g kokosmel
260 g mørk farin
1/2 dl mælk
Sådan gør du:
  • Bring smør, kokosmel, brun farin og mælk til kogepunktet under omrøring
  • Tag kagen ud af oven efter 20 minutter og fordel kokosmassen over kagen.  Bag drømmekagen i yderligere 5 minutter ved 225 grader
 Opskriften fandt jeg på en af mine favorit blogs, nemlig cutecarbs - der er virkelig mange lækkerier og jeg lader mig tit inspirere af hendes opskrifter :-)
Der er masser af dejlig kokosmasse på denne drømmekage - lige præcis som der skal være :-)
Det er slet ikke sidste gang jeg har bagt denne variant af drømmekage! Den var virkelig lækker....får helt lyst at bage den igen når jeg sidder her og ser på billederne!! ;-) Måske der snart er kage til kollegaerne igen??!!!

tirsdag den 8. oktober 2013

Dåbskage til Mikkel

Som lovet får i her lidt billeder af den anden dåbskage der blev lavet forrige weekend :-)
Mikkels forældre havde bestilt en babyrumpe og en lille elefant .-9
Kagen skulle overtrækkes med marcipan og pynten er lavet i fondant, da jeg synes det er nemmere at arbejde med..og jo alligevel ikke bliver spist!!!
Indeni bestod kagen af chokoladekage med chokolademousse og appelsinmousse :-)

onsdag den 2. oktober 2013

Dåbskage til Louie

Endelig har jeg fået tid til at skrive på bloggen igen! Jeg har haft meget at se tilmed arbejde, planer og kagebagning!! Her i weekenden skulle der laves hele to dåbskager...og den ene var til Louie og bestod af drømmekage med chokolademousse og appelsinmousse, smurt op med PSC (palminsmørcreme) :
125 g. blødt smør
125 g. blødt palmin
450 g. flormelis
2-3 spsk. mælk
Tilsæt evt lidt mandelessens eller hva du måtte have lyst til!
Alle ingredienserne blandes sammen - smør og palmin skal være helt bløde-
Pisk godt og grundigt ca. 10-15 min. Den bliver dejlig luftig og er nem at smøre op.
En lille bamse, en elefant og en sut blev kreeret til pynt, med et lille hjerte ovenpå :-)
Er super tilfreds med resultatat - synes den blev rigtig fin! :-) Den anden dåbskage får I en anden dag...og nogle af de andre småting jeg har fået lavet!! Glæd jer.....!!!

onsdag den 18. september 2013

Star Wars kage..

Kæresten er helt vild med Star Wars!! Det samme er han chef!! Så da det var hans tur til at have kage med, måtte temaet jo være Star Wars!!
Jeg bagte drømmekage (igen!- Det er favoritten for tiden!!) og endnu engang skiftede jeg 40 gram mel ud med kakao. Fyldet er chokolademousse og ferskenmousse,- sødt og friskt :-)
Kagen er smurt op med Ulitmate Chocolate Frosting  - det er ikke så meget smør i, så den foretrækker jeg helt klart frem for andre smørcremer.
Det ligner lidt en kage til en børnefødselsdag!!! Men jeg er faktisk rigtig tilfreds med resultatet :-)
MAY THE FORCE BE WITH YOU!!! ;-) ;-)

onsdag den 11. september 2013

Hello Kitty kage til Leah :-)

I søndags, var vi til fødselsdag hos min dejlige venindes datter - hun blev 4 år og min veninde ville overraske hende med en Hello Kitty kage, som jeg skulle lave til hende :-)
Sukkerpapiret begyndte desværre at bule lidt på den 1½ time lange køretur!
Bundene er chokolade bunde, lavet efter denne drømmekage opskrift, hvor jeg har skiftet 40 gram mel ud med 40 gram kakao. Den blev rigtig god og luftig.
 Fyldet indeni er fløde med vanillesukker, knuste rutebiler og friske jordbær. Leah er vild med jordbær!! :-)
Det var en super hyggelig fødselsdag og kagen faldt i god jord...både hos store og små ;-)

søndag den 8. september 2013

7-9-13 Bryllupskage :-)

Jeg har været så heldig, at få lov til at være med til at en bryllupskage. Som hos så mange andre der skulle giftes i lørdags, skulle der kage på bordet! Brudeparret havde ønsket sig chokolademousse og appelsinmousse. Dertil drømmekage hvor 40 gram hvedemel blev skiftet ud med 40 gram kakao. - Lækkert!! Drømmekagen holder sig godt og er nem at skære ud i forhold til mange "almindelige" chokoladekager.
Kagen blev samlet og pyntet på stedet, så den var lettere at fragte!! Der skulle laves kage til hele 110 personer...- det er altså meget kage!!
Brudeparrets monogram :-) Her skåret ud i sort fondant. På kagen er der røde roser og orkideer - det samme som bordpynten :-)
Stort tillykke til brudeparret - og masser af held og lykke fremover :-)

tirsdag den 22. januar 2013

Babynumse

Lille Amanda skulle døbes og hendes forældres eneste ønske til kagen, var at der skulle være en babynumse og at farverne skulle være hvid og mørk pink...




Bundene blev til en drømmekagebund med kakao. Fyldet er Chokolademousse og hindbærmousse. Kagen og numsen er smurt op med smørcreme tilsat lidt mandelessens, så den ikke blev for kvalm!
På babytæppet har jeg præget nogle små blomster med helt almindelige plungers - bare for at der var lidt mønster og det ikke blev alt for pink uden noget andet!

Det er en helt enkelt kage, med et par små detaljer,- en lille barnevogn,et par sutter og lidt små blomster  :-)
Synes selv den blev rigtig fin, da jeg godt kan li når pynten er enkelt.
Er vilde med de små kugler i forskellige størrelser - har ikke lavet dem før, men det ser super sødt ud, så det er ikke sidste gang jeg bruger den ide til en kage :-)