tirsdag den 29. april 2014

Lakridssirup

Jeg har igen lavet min egen sirup,- denne gang en lakridssirup. Det er super nemt at lave sin egen sirup, det eneste der skal til er vand, sukker og den smag man gerne vil have. Her har jeg brugt:
3 dl vand
2 dl sukker
3 tsk lakridspulver (jeg brugte den fra Johan Bülow)
Det hele puttes i en gryde og småkoger i 15-25 minutter alt efter hvor tyk man gerne vil have den. Bliver den for tyk, tilsættes en lille smule mere vand.
 
Den kan bruges på morgenmaden, i rugbrød, på Cafe Latten, i is, på frisk frugt eller i en smoothie - edr er mange muligheder :-) Jeg har før lavet hindbærsirup og vaniljesirup - de er helt klart favoritterne i forhold til lakridssiruppen! Jeg er nemlig ikke med på "lakridsbølgen" der raser for tiden! Især lakrids og hvid chokolade er et hit mange steder...-jeg vil helst have dem hver for sig! Men prøve at lave lakridssirup, skulle jeg selvfølgelig alligevel ;-)
Inden længe har jeg planer om en hyldeblomstsirup - der har jeg på fornemmelsen, at den kommer med på favortilisten ;-)
 

mandag den 21. april 2014

Påskeæg

Så er dejlige påskedage snart slut - det har været skønt! :-) Men I skal som lovet ikke snydes for mine hjemmelavede påskeæg!Sidste år lavede jeg dem her. Den med nougatcrunch var favoritten!!I år  Startede jeg med at lave nogle i en silikoneform:
Hvid chokolade: Marcipan, appelsinmarcipan og nougat. Lys og mørk chokolade: Marcipan og nougat. De er halv-store dem her, så jeg lagde en kniv ved til serveringen, så de kunne skæres i mindre stykker...-så kunne man og også smage alle varianter! ;-)
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder da de blev skåret over...men de var gode!! ;-)
Jeg lavede også nogle mindre æg:
Her er der både med marcipan/nougat, Appelsin marcipan, Mint/choko marcipan.
HÅBER I ALLE HAR HAFT EN RIGTIG DEJLIG PÅSKE :-)

fredag den 18. april 2014

PåskeMuffins

Det er påske og solen skinner udenfor - lige præcis som den skal i påsken! Der er blevet tid til at ordne en masse små projekter i haven, men selvfølgelig også til at bage ;-) Den allerførste fondantkage jeg lavede, var faktisk en påskekage til mine kollegaer og en påskekage til mine forældre.
I år har jeg bagt chokolade muffins (opskriften er fra bradepandekagen "Den der du ved nok"- bare i forme og bagt 12-15 min) til påskefrokosten og pyntet med en lille fondant hare og et chokoladeæg. Frostingen er snyd!! Har købt den nye pulverblanding fra Dr.Oetker og pisket op med mælk. Den er jeg altså mere til, end en smørcreme, da jeg synes det bliver lidt for fed.
Nem og sød kage til kaffen i påsken :-) Sidste år lavede jeg denne kage til påskebordet, så i år ville jeg prøve noget andet. De er enkelte, men stadig super søde synes jeg selv! ;-)
Jeg har også lavet nogle påskeæg til påskebordet,- de kommer på bloggen en af påskedagene :-) Indtil da, må I have nogle dejlige dage :-) God Påske :-)

torsdag den 10. april 2014

Kokosmakroner

I går bagte jeg Koksotoppe :-) Jeg valgte at bruge hele æg, i stedet for kun hvider, da jeg synes det "klistre" bedre sammen!! Gyldne udenpå og saftige og dejlige bløde indeni! Lige præcis som sådan nogle skal være! ;-)
 
Ca. 15-18 stk
2 hele æg
160 g. sukker
5 dl/ 250 g. kokosmel (ikke for fin)
3 spsk. mel
3 spsk. flydende margarine eller smeltet smør
1 tsk. vaniljekorn

200 g. mørk chokolade,- Smeltet over vandbad.
 Æg og sukker piskes luftigt. Kokosmel, vaniljekorn og mel blandes i og margarine eller smør tilsættes. Sættes som små eller store topper, alt efter hvad du foretrækker, på en bageplade med papir og beges ved 175 grader i ca. 15-20 min, alt efter hvor gyldne/sprøde du vil have dem :-)

Når kagerne er afkølet, dyppes de i smeltet chokolade og stilles til yderligere afkøling til chokoladen er hård. Opbevares i kagedåse.
Lækre kokosmakroner til kaffen, i min fine skål, som min bedstemor selv har malet :-) Så hyggeligt! :-) 


mandag den 7. april 2014

Cheesecake

Endnu engang blev det min tur til at have feriekage med på arbejdet!(Men nu er det altså også sidste gang jeg holder ferie inden sommerferien!!) Jeg fik lyst til at lave en Cheesecake. Det er nemt, og smager himmelsk! Jeg skriver opskriften, som jeg vil lave den næste gang jeg laver Cheesecake!!- Jeg synes nemlig der var for meget smør i bunden, så den blev for hård...og vil have lidt mindre hindbærgele ovenpå - så er den perfekt!!
Bund: 15 Digestive kiks, 150 gram smeltet smør: Knus kiksene og bland dem med det smeltede smør og pres massen i en bund i en springform (20 cm). Sættes på køl.
Ostecreme: 300 gram flødeost natural, 150 gram creme fraiche 18%, kornene fra en stang vanilje, 70 gram sukker, 4 husblas. Pisk flødeost, creme fraiche, sukker og vaniljekorn til en jævn masse. Udblød husblas, smelt det over vandbad og kom det i blandingen - brug lidt creme til at afkøle med, så det får ca samme temperatur som ostecremen. Tilsæt nu husblassen i resten af cremen og rør. Hæld ostecremen over kiksebunden og sæt kagen på køl i en time.
Hindbærgele: 60 gram sukker, 150 gram frosne hindbær, 4 spsk vand, 2 husblas: Kog vand, bær og sukker ved svag varme i ca10 minutter. Blend massen og si den tilbage i gryden.
Varm massen ved svag varme og tilsæt udblødet husblas - tag gryden af varmen og lad massen køle af under omrøring.
Kom geleén på kagen og lad kagen stå på køl min. 5 timer,- gerne natten over.
Jeg har desværre ikke noget billede af kagen efter den blev skåret,- den forsvandt ret hurtigt! Jeg har før lavet Cheesecake, hvor geleén ovenpå var "bærmix"...-tænker at den kunne være god at prøve med jordbær eller mango gele :-)