Viser opslag med etiketten Marengs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marengs. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Marengsspøgelser

Det er snart Halloween....må indrømme det ikke er noget jeg går op i overhovedet! Men da jeg havde noget marengs tilovers, skulle det ikke gå til spilde, så jeg lavede nogle små marengsspøgelser :-)
Øjnene er et lille dup smeltet chokolade...og så har man små uhyggelige Halloween spøgelser! ;-)

lørdag den 4. oktober 2014

Små lyserøde marengskys

I dag er det lyserød lørdag i hele landet, hvor der sættes fokus på brystkræft. I den anledning har jeg bagt små lyserøde marengskys.
Opskrift:
3 past. æggehvider
150 gram sukker.
Evt lidt vaniljesukker eller aroma (jordbær, mandel,lakridspulver) hvis de skal have smag.
Pisk hviderne stive med 3 tsk af sukkeret. Put derefter resten af sukkeret i og pisk til det er helt stift ca 3-5 minutter. Put evt smag i og i en sprøjtepose. Sættes på en bageplade og bages ved 100 grader ca 1 time. Når der er gået en time, slukker jeg ovnen og lader marengsen stå til ovnen er kølet helt af - evt. natten over, de er stadig sprøde :-)
                                                        God Weekend derude! :-)

torsdag den 3. juli 2014

Marengslagkage

Jeg skal på FERIE!!! Til Rhodos med min dejligste veninde og hendes mor :-) En hel uge med sol, strand, drinks og lange aftener :-) Når der er ferie skal jeg jo lave feriekage til mine kollegaer, så jeg har været igang med at lave en marengs lagkage.
BUND:
5 æggehvider
200 gram sukker
70 gram hakkede mandler.
Hak Mandlerne helt fint (smut dem evt)
Pisk æggehvider og sukker til en sej masse og vend de hakkede mandler i
Tegn 3 cirkler på et stykke bagepapir med en bageform og fordel massen (jeg havde 3 plader i ovnen på samme tid)
Bages ved 130 grader - varmluft- i en time.
Lad bundene stå i ovnen og køle af. (Mine stod der natten over og var stadig som de skulle!)
FYLD:
1/2 l. piskefløde
8-10 spsk jordbærsyltetøj
lidt vaniljesukker
2 bananer
smeltet chokolade og friske bær til pynt.
Bundene er lagt sammen med jordbærskummet og banan og pyntet med lidt smeltet chokolade krusseduller , jordbær, blåbær og hindbær.
MUMS den var go! Den kan jo varieres i uendeligheder! Næste gang jeg laver marengslagkage, skal jeg have lidt hakket chokolade mellem lagene...elller måske i marengsen...??!! ;-)