Viser opslag med etiketten varm kakao. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten varm kakao. Vis alle opslag

søndag den 15. september 2013

Hjemmelavet vaniljesirup til varm kakao :-)

 En regnfyldt søndag, hvor der er overskyet og regnen trommer på vinduerne, - det kræver vist en varm kop kakao!! Forleden lavede jeg en lille portion hjemmelavet vaniljesirup. - Super lækkert ovenpå is, frisk frugt, yoghurt, tærter, i kaffe og som her til en kop kakao :-) Har også lavet en hindbærsirup for ikke så lang tid siden - den får i fornøjelsen af en anden dag :-)
Opskriften er super nem og det tager ikke andet end 10 minutter at lave sin egen sirup:
  • 1 1/2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud på et skærebræt hvor det fordeles og skilles fra hinanden i 3 spsk sukker. Kom alle ingredienserne i en gryde, inkl den flækkede vaniljestang. Kog op og lad det koge i 5-10 minutter, indtil det lige akkurat begynder at tykne en anelse. Tag et par dråber op på en tallerken og test at det ikke er blevet for tykt - husk på, at det også bliver tykkere i køleskabet.
Hæld vaniljesiruppen på et glas eller en lille flaske. Opbevares i køleskabet i ca 14 dage,- hvis den da holder så længe ;-)
Se lige alle de fine mørke vaniljekorn!! LÆKKERT!! Det er virkelig koncentreret, sød vaniljesmag!


Her er det varm kakao, flødeskum, mini marshmallows og vaniljesirup til at søde det lidt ekstra!! Perfekt til en regnvejrsdag :-)

torsdag den 20. december 2012

Varm kakao i den kolde tid...

Når det er december, der er hvidt af sne udenfor og julelysene lyser gader og haver op, er der ikke noget bedre, end at lave en varm kop kakao ;-)
Jeg har i den lokale kaffe-shop købt disse færdige "chokoladespyd" - Man kan også lave dem selv, hvis man skal hygge om det - det kræver bare lidt tålmodighed....så jeg købte mine!!! Jeg drikker normalt ikke sødmælk, men når mælken skal varmes og der skal smeltes chokolade i, synes jeg simpelthen den er bedst til formålet.

Mmmmm...varm kakao og hjemmebagt vanillekrans - SÅ er det jul :-)