onsdag den 5. september 2012

Kage til tvillinger

Min fætters tvillinger skulle fejre 1 års fødselsdag og i den anledning, skulle jeg lave kagen. Da de har en dreng og en pige, havde jeg lidt udfordringer med, hvad farve kagen skulle have,- for kunne jo ikke lave den helt lyserød, eller helt lyseblå. Der skulle være noget for dem begge!  Så derfor kom jeg på at dele kagen så der var "en halvdel" til hver!
Bundene er drømmekagebunde og fyldet er chokolademousse og jordbærmousse. Drømmekagebundene er super nemme at lave, så I får lige opskriften her :-)
DRØMMEKAGE:

4 æg
300g sukker
1 tsk vaniljesukker

250g mel
3 tsk bagepulver

2 dl mælk
50g smør

Mælk og smør smeltes i en gryde og afkøles.  Æg, sukker og vanilje piskes lys og luftig. Mel og bagepulver blandes og sies i ægene skiftensvis med smøret.

Bages ved 200grader i ca 25-30 min

Synes kagen manglede lidt farver udover den lyserøde og lyseblå, så jeg valgte at lave nogle serpentiner i lyse farver, hvilket fungerede rigtig godt :-)
Den her Jordbærmousse, er simpelthen verdens bedste! og så er den oven i købet nem at lave!!
JORDBÆRMOUSSE:

450g frosne jordbær
1 tsk vaniljesukker
150 g sukker

4 blade husblas
½ l fløde

De frosne jordbær koges i en gryde. Der skal ikke væske ved, da de hurtigt tør op - og godt kan blive for vandede!
Kog bærere 10-15 min ved svag varme og blend dem med en stavblender, hvis de ikke er kogt ud. Tilsæt vanilje og sukker og giv det et opkog. Tag det af varmen

Læg husblas i blød i koldt vand og når det er udblødt ca 10 min, så tag det op og knug vandet fra. Kom husblassen direkte ned til de blendede varme bær og rør det rundt.

Når massen er ved at være kølet godt af uden af den er stiv, så pisker du fløden til blødt skum og tilsætter jordbærgrøden af flere omgange. Tilsæt endelig ikke det hele på én gang, da det - hvis jordbærmassen er for varm- hurtigt bliver grynet. Sæt moussen på køl nogle timer :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar