onsdag den 14. maj 2014

Nemme Kryddermuffins

Jeg opdagede i dag, at jeg havde 2 æg der skulle bruges..og et par dovne gulerødder!! Så jeg tænkte...(og googlede!!!)...og resultatet blev disse kryddermuffins. De er virkelig nemme - 10 minutter, så er de i ovnen! Opskriften får i her:
Ca 10 stk:
Tænd ovnen på 175 grader - jeg brugte varmluft.
1 æg
50 g smør
150 g brun farin
2 gulerødder
125 g mel
½ tsk bagepulver
2 spsk kanel
1 tsk vanilje
1 tsk kardemomme
1 dl mælk
Smør, brun farin og æg piskes med elpisker. De tørre ingredienser sigtes i. Gulerødderne skrælles og rives groft, vendes i dejen sammen med mælken. Dejen skal ikke være for flydende, så tilsæt evt. lidt mere mælk hvis den er det. Hæld dejen i muffins forme, og bag dem i ovnen ca 20-25 minutter.
De var virkelig nemme..og lækre! Håber jeg har nogle kollegaer, der bliver glade i morgen ;-) Jeg har bare lavet helt almindelig hvid glasur ovenpå. En creame-cheese frosting ville nok være at foretrække, men jeg havde ikke noget ost, så det blev hvad jeg lige havde i skabet!
Det er ikke sidste gang jeg har bagt krydder muffins - måske næste gang der kommer uventede gæster?? Det tager jo ikke lang tid lige at vende dejen sammen....!! ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar