søndag den 5. maj 2013

Konfirmationskage til hestepigen :-)

Mine forældre skulle til en konfirmation, hos nogle af deres venners datter og jeg havde fået æren af at lave kagen :-) Louises helt store interesse er heste, så det var oplagt, at få lavet et sukkerprint af Louise og hendes hest. Yndlingsfarven er lilla, så selvfølgelig skulle rosetten også være det - med et fint 1-tal i midten. Valget af kage, faldt på chokoladekage med jordbærmousse og fløde med rutebiler. Opskriften på chokoladekagen, ser sådan ud:
2 æg
125 gram sukker
1 tsk vanillesukker
75 gram smør
1,5 dl mælk
1 tsk bagepulver
3 spsk cacao
175 gram mel
75 gram chokolade
Æs, sukker og vanillesukker piskes hvidt og skummende.
Smør og chokolade smeltes.
De tørre ingredienser blandes og kommes i æggemassen.
Mælk, smør og chokolade (lillefingervarmt) kommes i og det hele blandes godt.
Bages 15 minutter v/200 grader
Chokoladekagen blev super svampet og lækker og passede rigtig godt til fyldet :-)
Når nu vi, (ENDELIG!) er ved at nærme os foråret, og det var en hestekage, synes jeg, at der skulle være lidt gule markblomster, gulerødder til hesten og lidt mariehøner :-)
Kagen vakte glæde hos konfirmanden, som havde en dejlig dag :-)





Man bliver helt i godt humør af de skønne sommerfarver!! Nu må sommeren godt indfinde sig!:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar